Racerbanen har i den 2017 opdaterede version en længde på 37,00 m i alle 6 spor. Den er bygget i træ med 3-4 mm brede og 8 mm dybe riller monteret med kobbertape. Banen er rulle malet med en interiørlak og fremstår med en lakeret overflade. Banens overflade behandles med en special olie til justering af grebet. Kørselsretningen er højre om.
Strømmen reguleres på plus polen efter international standard. Banen er udstyret med 5 symmetrisk fordelte power extensions. Banen har 3 stk. justerbare strømforsyninger 0-30 Volt og 20 A fordelt på hhv. spor 1-2, 3-4 og 5-6, så der er mulighed for at køre forskellige klasser samtidigt.
Tidtagningsudstyret er af typen LapMaster II tilkoblet relæboks til strømstyring. Banen er udstyret med bremserelæer til hindring af friløb ved track call. Registreringen af tiderne på banen foretages efter deadstrip princippet. På monitorer og lydanlæg er det muligt, at følge løbene med hensyn til omgangstider og resultater. Der er Live Timing på banen således at aktiviteterne kan følges live, se under LiveTiming i menuen.
Banen er udstyret med XLR og banan (4 mm) terminaler og er fordelt på 3 stk. stande med hhv. spor 1 og 2, spor 4 og 6 samt spor 5 og 3, som er baneskift ved DM (DMRU).
Ved banen er der faciliteter, hvor der kan repareres og bygges biler. Banen er bygget til Scalerace med biler i skala 1:32 og 1:24.
DMRU banegodkendelse er sidst foretaget d. 6. september 2017. Se mere på www.dmru.dk